Undervisning med Sh. Muhammad Afifi al-Akiti i København

Forum för muslimer från Danmark, Norge, och Finland. Det går bra att skriva på alla nordiska språk eller engelska.

Moderator: Admin Basha

Inlägg: 2
Blev medlem: tis maj 27, 2008 17:12
Ort: Köpenhamn

Undervisning med Sh. Muhammad Afifi al-Akiti i København

Inläggav Abdur-Rahman » sön jun 28, 2009 15:40

As-salamu 'alaykum kære brødre og søstre i Sverige

Hermed viderebringes en enestående mulighed for at modtage undervisning fra en stor sunni 'alim. Det er hans første besøg i Danmark og så vidt jeg ved Skandinavien.
Undervisningen foregår på engelsk. Bemærk den korte tilmeldingsfrist.



I Allahs navn, Den Nådefulde, Den Barmhjertige



Al lovprisning tilhører Allah, verdenernes Herre, Skaberen af det sete og usete, foruden Hvem, der ingen gud er. Må Hans velsignelser og fred være med vor mester, Muhammad, den bedste af alle skabninger, og hans rene familie og ædle ledsagere.



As-salamu ’alaykum wa rahmatullah



Du er hermed inviteret til at deltage i undervisning om jihad, krig og terrorisme lørdag d. 4. juli kl. 14.30 – 18 på Nørrebrogade 32, 1. sal, 2200 København N.



Undervisningen besvarer spørgsmål som:

· Hvem har autoritet til at erklære jihad?

· Hvilke mål er gyldige i jihad?

· Er selvmordsbombninger en gyldig metode til at udføre jihad?



Underviseren er den malaysiske Shafi’i-faqīh, Shaykh Muhammad Afifi al-Akiti. Shaykhen vil tage udgangspunkt i sin fatwa ”Defending the Transgressed by Censuring the Reckless against the Killing of Civilians” (Mudāfi’ al-Maẓlūm bi-Radd al-Muhāmil ’alā Qitāl Man Lā Yuqātil), der inshaAllah også er under udgivelse på dansk af Forlaget Buraq. Den originale engelske fatwa findes online på http://www.livingislam.org/k/dcmm_e.html og er værd at læse inden undervisningen, men dog ikke et krav.



Undervisningen er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Undervisningssproget er engelsk og der er plads til både mænd og kvinder. Tilmelding finder sted på [email protected] senest torsdag d. 2 juli.



Om underviseren:

Shaykh Muhammad Afifi al-Akiti er født i Malaysia og har fra en ung alder studeret de klassiske islamiske videnskaber i madrasser i øst Java, hvor der er en lang tradition for Shafi’i fiqh.
Blandt hans mest kendte lærere er Imam al-Fadani, Shaykh Ibn Mahfuz al-Hajini og Habib ‘Aydarus al-Habshi.
Han har rejst til mange lande i sin søgen efter viden, og udover de specifikke undervisningstilladelser (ijazaer) han har opnået i Malaysia, så har han modtaget generelle ijazaer fra lærde uden for hans hjemland, særligt Marokko og Mellemøsten.
I øjeblikket er Shaykh Afifi bosiddende i England, hvor han er ansat som KFAS Fellow og underviser i islamisk teologi ved Oxford University. Desuden underviser han i ’aqida og Shafi’i fiqh i moskeer i weekender.

Återgå till Norden

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: Inga registrerade användare och 1 gäst